Arrangementer 2014-2015


De asociale2014 De Asociale
Journalist Tim Panduro fra Hillerød Posten og cand.mag. Maya Schuster fortalte om deres nye bog om KZ-lejrenes glemte danskere. Det foregik onsdag den 1. oktober i Kedelhuset, Fredensvej 12 C, Hillerød.

 

 

 

Claus Hagen2014 Nordsjælland fra oven
Historiker, journalist og forfatter Claus Hagen Petersen, kendt fra en lang række tv-udsendelser og bogudgivelser, viste Henrik Schurmanns smukke luftfotografier og fortalte om vores egn med de mange historiske steder og naturskønne områder. Det foregik onsdag den 17. september i Kedelhuset, Fredensvej 12 C, Hillerød.

 

 

mf-frederiksborg[1]

2014 Folk langs Slotssøens bred
En specielt arrangeret sejltur med Slotssøens lille færge, hvor Asger Berg fortalte om folk, der har boet ved Slotssøen og haft deres virke der. Det foregik mandag den 26. maj.

2015 Arkibas og Lokalhistorisk Arkiv
Vores samarbejdspartnere fra Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv demonstrerede lokalarkivernes nye store nationale database Arkibas, www.arkiv.dk og fortalte inspirerende om dens funktioner, som de har arbejdet med længe. En snes deltagere tilkendegav, at de gerne vil være med til at puste nyt liv i Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek, hvilket foreningen nu arbejder videre med.

2015 ”Kesser” fortæller om Carlsberg Brass Band
Hans Christian Nielsen, kendt som ” Kesser”, fortæller muntre historier om det lokalt baserede Carlsberg Brass Band, krydret med filmklip fra orkestrets mange forskellige optrædener og koncerter. Carlsberg Brass Band blev etableret i 1982 og har gennem årene bestået af musikere, som har spillet jazz i en menneskealder. Bandet har været kendt som et gadejazzband, der har spillet musik med inspiration fra 1920’ernes New Orleans. Orkestret har ud over den autentiske lyd også været kendt for sit visuelle udtryk og ikke mindst for sin sprudlende optræden på gaderne. Carlsberg Brass Band har flere gange været i jazzens fødeby New Orleans, dels for at spille, dels for at samle inspiration. Bandet har fået navn efter bandets hovedsponsor, bryggeriet Carlsberg.

mqdefault[1]

2015 Folk langs Slotssøens bred Sejltur med den lille færge (tur 2)
Asger Berg fortæller om folk, der har boet ved søen, det foregik tirsdag den 12. maj 2015.

2015 Slotssøen i Hillerød - aftentur (1)

Foto: Finn Hillmose