Hos en frivillig

Besøg hos en af de mange frivillige, der bidrager med transkriberingen fra de håndskrevne dokumenter til nutidens sprog, det søgbare forlæg på computeren – til glæde for mange.

Gennem mange år har et nu forhåndværende bestyrelsesmedlem i Hillerød Lokalhistoriske Forening blandt mange andre ting bidraget med registreringsarbejde på en række områder, der i tidens ånd på computeren fastholder vores fælles fortid.

Til glæde for ikke mindst slægtsforskere arbejder hun og en stor gruppe mennesker rundt omkring i det ganske land nu uden indbyrdes kendskab på at tolke de gamle folketællinger og omsætte dem til indholdet i de databaser, der skridt for skridt bliver til en fuldstændig og gratis informationskilde om landets borgere fra 1700-tallet og frem til midten af 1900-tallet.

Vores kendtskab til Aase Hansen, der nu i et par år har beskæftiget sig med dette arbejde, fik os til at henvende os til hende nok engang for at høre noget om hendes oplevelser af denne opgave. Og vi, det er Bjørn Christiansen og Mogens Jønsson, der er henholdsvis næstformand og suppleant i bestyrelsen i Hillerød Lokalhistoriske Forening (HLF).

Aase Hansen har som støtte til HLF tidligere styret registreringen af data og foto fra feltarbejde ved indsamling af informationer fra gravstederne på Nyhuse Kirkegård, og hun har også i en længere årrække været en del af foreningens bestyrelse med de mange opgaver dette ofte medfører. Nu har Aase trukket sig ud af det direkte arbejde i bestyrelsen, men vi kan stadig trække på hendes flid og indsigt i arbejde, der som regel kræver akuratesse og en dyb viden i den digitale verdens tilbud med afdækning af fortidens uhyre store mængder af data.

Aase Hansens interesse for fortiden stammer som for så mange andre med behovet for at se tilbage på sin egen families gøren og laden i en gerne fjern fortid. Ved at søge tilbage i tilgængelig materiale om ens familie får man ganske sikkert en masse aha-oplevelser, og at opdage nye ting om familien kan nemt blive en overraskelse i både positiv og/eller negativ betydning. Den moderne teknologi hjælper med at gøre disse værdifulde opdagelser tilgængelige, hvor vores forfædre måtte lade sig nøje med de sparsomme historier, der muligvis var viderebragt fra generation til generation, og som H.C. Andersens 5 høns nemt bliver en forvansket gengivelse af virkeligheden. Som i alle dele af landet har Hillerød en forening af såkaldte slægtsforskere, der kan hjælpe og inspirere en i det givtige, men også tidskrævende arbejde at lade fortiden på det nære plan blive en del af slægtens fortælling på en anden måde end det blev det for blot 50 år siden. Aases indsigt i egen familie og viden om, hvordan denne viden er skabt, har medvirket til hende engagement i at gøre den almene viden om fremgangsmåder og kilder tilgængelig for de mange, der i disse år har ladet sig føre tilbage i slægtshistorien.

Det var lidt om Aase, og kort fortalt vil Bjørn, som den ene af de to gæster hos Aase, kunne betegnes som en ´gammel ræv´, der allerede har brugt mange givtige timer på slægsforskernes skolebænk, hvorimod Mogens i den uvidenhed, han påberåber sig om emnet, forventes at komme med et åbent sind for at blive forført af de to specialister.

Ved vores ankomst i Aases hjem blev vi budt kaffe, og Bjørn havde til anledningen medbragt kløverboller, og der blev udvekslet mange informationer og synspunkter om slægtsforskning og dertil relaterede emner. Mogens bad om at blive budt indenfor i den verden, som Aase i denne tid er så involveret i, og der var enighed om at sætte en ekstra skærm op til computeren på bordet. Med den ekstra skærm er hun bedre til at overskue de sider, der skal behandles, dvs. aflæses hhv. opdateres.

Aase har, som nævnt, sammmen med en hær af andre registratorer påtaget sig at læse de gamle folketællingslister og overføre denne information til de databaser, der gør det muligt for interesserede hurtigt at finde ønskede persondata. De gamle folketællingslister er naturligvis nedskrevet med håndskrift, og det er naturligvis ikke altid, at den er så køn. Desuden er disse lister ført over en årrække, og alfabetets udseende varierer over tid og naturligvis også fra egn til egn og fra person til person. De første, bevarede lister er fra 1787. Folketællingslisterne er delt op i mindre geografiske enheder, og som potentiel registrator kan man søge om et eller flere områder, som man så påtager sig at behandle, dvs. overføre fra de håndskrevne lister til nogle mere nutidige. Har man afsluttet et område, kan man naturligvis søge om et nyt, men man er kun forpligtet til at færdiggøre det, man er blevet tildelt, og arbejdet er således frivilligt og desuden ulønnet.

Ikke overraskende er dette arbejde er det en stor mundfuld at gå igang med. Læsning af disse gamle håndskrifter er en udfordring, og da der ikke arbejdes på tid, har man behov og mulighed for at tage en fridag eller to indimellem. Aase har en baggrund i boghandlerbranchen, og en god bog er et glimrende middel til for at få hjernecellerne drejet tilbage til normaltilstanden. For Aase er denne vekslen mellem udfordringernes natur særdeles livgivende, og naturligvis har hun også sin koncentration på de dele, som var hendes udgangspunkt: Slægtsforskning. Faktisk gik nogle af hendes valg af geografisk område på den del af landet, der var hendes barndomsegn. Derved høstede hun en del information til brug for afdækningen af slægtens krogede veje. To fluer med et smæk.

Alle kan finde disse data på nettet, og alle kan glæde sig over at berige sig selv med deres slægts forfædre.

Lad os starte med at kigge på Folketællingerne, som er de lister, der fra 1787 og frem blev nedskrevet i hånden af de betroede mennesker, der gik rundt i landet, eller i visse tilfælde af de mennesker, der var blev opfordret til at indberette sig selv og deres familie. Som det fremgår af tidligere omtale, er det grundmaterialet for det arbejde, Aase nu har kastet sig over.

Ved at vælge Scannede arkivalier kommer du om til en side, der i venstre hjørne i udfyldt tilstand og med dine valg kunne se således ud:

Som det ses kan der være adskillige år mellem to på hinanden følgende folketællinger. Tryk på det lille ikon ud for det ønskede årstal, og du vil blive præsenteret for første side i listen.

Folketællingslisterne kan variere i udseende fra år til år, fra egn til egn. Typisk vil der være en eller flere generelle informationssider og derefter kommer de egentlige lister med den registrerede persons data som navn, fødested, fødselsdato, levested, beskæftigelse osv. Det har vist sig, at man som årene går, har udvidet med flere kolonner med yderligere information. Herunder ses en side fra Alsønderup Sogn, Strø Herred, Frederiksborg Amt.

Som det ses her i den noget nedskalerede liste, er det særdeles svært at tolke den håndskrevne tekst, men Aase siger, at man efter nogen tid vænner sig til skriften og vil være i stand til at tolke den i et rimeligt arbejdstempo.

Som et eksempel er der her et tilfældigt udtræk, som du kan øve dig lidt på. Hvad hedder hun?

Og nu til den database, hvorfra du i klar tekst, kvit og frit kan hente oplysning om folk fra fortiden;

I Dansk Demografisk Database (ddd.dda.dk) vælger du Folketællinger og  derfra vælger du Avanceret søgning områdevalg (flankeret med rødt)