Året 2023

6. februar var Bjørn og Mogens i Alsønderup-Tjæreby Arkiv,



Tirsdag 24 januar havde et foredrag af Steen Clausen om bydelen Torsvang trukket omkring 50 mennesker til Kedelhuset. Rummets størelse passer fint til den tiltrækning, som foredraget skabte.
Steen Clausen kunne som repræsentant for den aktive gruppe, der bor og udøver sin virksomhed i området omkring bydelen med Munkeengen, Bøllemosen og Kjeldsvangkilen, gøre rede for mange års interesse blandt beboerne. 

Som udgangspunkt ligger området som en delvis grøn ø i den vestlige del af HIllerød, men man er klemt fra flere sider af  bl.a. de succesfulde firmaer, der skyder op derude, og dertil kommer den beboelse, der i høje huse bevidner, at Hillerød er en by i vækst. Vækst eller ej, området har brug for at vise sin levedygtigthed som et rekreativt område for ikke mindst de nye tilflyttere. Den kreative gruppe, der med Steen og flere andre i front, allerede har skabt mange muligheder for grønt liv, ønsker at bygge videre på den positive stemning fra bl.a. kommunen, og der er masser af planer på skrivebordet.

Steen gav os et indblik i den historie, der ligger i området, der har været beboet i rigtig mange år, og nu er man så parat til at bygge ovenpå den sag. Vi kan alle være med til at bygge på historien, og Steen havde denne opfordring til borgerne i kommunen og omegnen:

Fællesskabet derude tilbyder på nettet en masse information, der vil kunne gøre dig klogere på den energi der er karakteristisk for arbejdet.

Der er her en ældre og en nyere hjemmeside, så spring ud i det:

www.mollebro.dk (2008-2017)
www.torsvang.org

Og hos Bog & Idé i centret kan du købe denne bog.

=============================================================

Generalforsamling i marts

==========================================================

Bjørn og Mogens på en udflugt med ny indsigt

==========================================================

Besøg på Grundtvigs Højskole 12. april

Inge Elsøe, som havde taget initiativ til besøget, bød velkommen, og forstander Jakob Mejlhede fortalte først historien om, hvordan højskolen var blevet til ved en sammensmeltning mellem den oprindelige Grundtvigs Højskole og Holger Begtrups Frederiksborg Højskole. Under rundvisningen kom vores godt 30 medlemmer ud i mange af skolens hjørner, både de gamle og de nye, op og ned ad trapper, og undervejs fortsatte Mejlhede med at fortælle. Nu og da oplevede vi undervisning og aktiviteter, for der var liv og glade dage overalt. Ved kaffen var der stor spørgelyst, og Mejlhede svarede beredvilligt på alt. Da vi sagde tak for i dag, udtrykte mange deltagere deres tilfredshed med besøget.

13. september

I Kedelhuset afholdtes det første af forløbig to arrangementer med fællestitlen “Fælles om Hillerøds Historie”. Formålet var at indrage kommunens borgere og andre med tilknytning til eller viden om kommunen i at gøre fortiden til en del af vores fælles viden om kommunen.
Denne aften var helliget digitaliseringen af de håndskrevne arkiver om folketællingerne i Slotssognet i 1906 og en snes indtastere ønskede at deltage. Se iøvrigt her indtil Aase Hansens grundige arbejde.

20. september

Et andet arrangement under ovennævnte fællesbetegnelse drejede sig om Hillerød Leksikon, som blev introduceret af en af drivkræfterne, Hans Henriksen, i et inspirerende oplæg. 6-7 personer meldte sig til første work-shop om at bidrage med konkret viden om kommunens fortid til leksikonet. Se Hillerød Leksikon her.

27. september

Ved foredraget om projektet “Bevar Alleen” fortalte Sven Demant med smittende begejstring om ideen om at genskabe den historiske allé fra Batzkes Bakke ud ad Kongevejen. Principielt er der ingen væsentlige hindringer , og foreningen “Bevar Hillerød” arbejder fortsat på at skabe fondsfinansiering, hvilket dog har vist sig at være “op ad bakke”

Foto; Inge Elsøe




Elisabeth Enghave (Foto: Inge Elsøe)

8. November

Elisabeth Enghave holdt 8. november 2023 foredrag om sin barndom i Ullerød Brugs. For tilhørerne blev det ikke kun en interessant historie om Ullerød Brugs gennem årene, men også en beretning om fortidens butiksliv, som Elisabeth Enghave havde oplevet det, og som mange af tilhørerne kunne nikke genkendende til.

Ved generalforsamlingen i marts 2024 fremførte formanden, Asger berg, følgende årsberetning for 2023.