Året 2020

 

30. januar 2020 – Kedelhuset – Fortællingen om Sylvest Jensen

Dette års første begivenhed i Hillerød Lokalhistoriske Forening var fortællingen om Sylvest Jensens spændende liv, som udspandt sig med Hillerød som en slags centrum gennem mange år.

Forfatteren Allan Vendeldorf fortalte levende om Sylvests oplevelser i luften og på jorden, og han medbragte et antal af  egne bøger, der for den, der var mere interesseret, kunne købes på stedet.

At der også denne aften var mindst en person til stede, hvis forældre havde været tæt inde på Sylvest Jensen, og som nu kunne fortælle nogle selvoplevede anekdoter, forøgede kun indtrykket.

Forsiden af Allan Vendeldorfs bog                            

 

 

Fly1
S
ylvest Jensens civile lufttransport

Flyvende cirkus

Huset med tårnet
Sylvest Jensen og hans firma tog ubegribeligt mange billeder fra luften
af det danske landskab og til mange formål. Oftest var det S/H, men der blev
også håndkoloreret en del billeder, når kunderne ønskede det

Der var stor interesse for dette foredrag, og kun ganske få stole stod ledige i Kedelhuset denne dag.

————————————————————————————————–

Onsdag den 4. marts 2020, kl. 19.00, i Kedelhuset, Fredensvej 12 B

Ordinær generalforsamling

Dagsorden i henhold til vedtægterne

Liget i skoven - Preben Simonsen, konfirmation

Liget i skoven – Preben Simonsen ved konfirmationen

Efter generalforsamlingen holder Asger Berg foredraget ”Liget i skoven” – historien om Preben Simonsen, en ung mand, der i 1944 blev likvideret i Gribskov vest for Nødebo.

Den ordinære generalforsamling blev noget andet end forventet, idet Asger Berg af gode grunde måtte holde sig hjemme denne dag. Da Asger jo stod for foredraget om Preben Simonsen, er det udsat til et senere tidspunkt på året.
Heldigvis havde vi så næstformanden, Bjørn Christiansen, der kunne lade Asgers beretning for det forgangene år oplæse. Ingen havde kommentarer hertil. Se her, hvad Bjørn talte om.

IMG_0725

Efterfølgende blev regnskab for 2019 fremlagt af kasserer Inge Elsøe, hvilket heller ikke medførte nogen bemærkninger.
IMG_0726a

Regnskabet blev efterfulgt af kassererens udmelding om kommende kontingent, der ikke tænkes hævet, og dertil var der ingen protester.

Til slut i generalforsamlingen var der valg af bestyrelse, suppleanter og revisor, og forsamlingen ønskede ikke at ændre på den sammensætning, ligesom de implicerede havde givet deres tilsagn.

Under eventuelt var der ingen, der ønskede at ytre sig, men Christian Obel opfordrede dog Beth Espedal, som iøvrigt havde været aftenens dirigent, om at fortælle lidt om det kommende besøg på Nordisk Lejrskole 15. april, hvilket hun så gjorde.
Det viste sig senere, at denne begivenhed a.h.t. Covid-19-smitterisikoen ikke kunne gennemføres, men vi satser på gunstigere tider, hvor vi kan præsentere N.L.